Psykodynamisk Miljøterapi (Døgnbehandling)

Vi har at gøre med almindelige børn, der er vokset op under ualmindelige omstændigheder og har lært sig at overleve i disse.

​

Psykodynamisk Miljøterapi funderer sig på en grundlæggende opfattelse af:

• At psykisk sundhed og psykisk lidelse er snævert forbundet med individets tidligste oplevelser af tilknytning og relation.
• At psykologisk udvikling er betinget af individets mulighed for gradvist at forandre og modne de indre psykiske strukturer og reaktionsmønstre, som er grundlagt i de allerførste leveår.

​

Miljøterapi indebærer et terapeutisk miljø.

​

Hvad vil det sige?

At man går på to ben: et terapeutisk og et pædagogisk.

Målet med et terapeutisk projekt er

• Forandring og modning af indre psykiske strukturer
• Heling af psykiske skader i retning af psykisk sundhed og større robusthed

Det pædagogiske projekt er:

• At lære børn/unge at begå sig i fællesskabet og i sociale sammenhænge

Det terapeutiske og det pædagogiske projekt kan være sammenfaldende – men kan også kræve forskellig respons på den unge.

​

Miljøterapi betyder at man først griber den terapeutiske mulighed i en situation. Man tænker sig som behandler først, pædagog sekundært.

​

Miljøet er terapeutisk når:

• Det det giver mulighed for at korrigere emotionelle oplevelser.
• Det giver følelsesmæssige oplevelser, der forandrer den måde man hidtil har opfattet sig selv på.
• Det fungerer som eksperimentarium, hvor relationel læring og erfaringsdannelse kan finde sted

​

Relationen er central i psykodynamisk miljøterapi fordi:

• Forandring/modning af indre psykiske strukturer og reaktionsmønstre sker gennem oplevelser af relationel art.
• Hidtidige antagelser og forestillingsbilleder kan ændres, hvis nye relationelle oplevelser har tilstrækkelig emotionel tyngde.
• Reparation af psykologiske skader sker i kraft af godartede relationer

Hvordan gør vi helt konkret?

En kontaktfuld og terapeutisk måde at møde de unge på, bl.a. i konfliktsituationer: mad, vækning, skole, hygiejne osv.

Fokus er på forandring og modning af psykiske strukturer.

Følgende forholdemåder i relationen er hjælpsom

• Kontakt/nærvær.
• Indstillet på værensdimensionen (hvordan føles det at være mig?).
• Anerkendelse: lydhørhed, forståelse, accept.
• Containerfunktion: at kunne rumme (holde ud til at mærke) de følelser den unge rejser i dig.
• Tilpasse tilbud efter symptomer.

​

Den terapeutiske måde at forholde sig i kan beskrives som:

​

Affektiv afstemning

Kontaktpersonens empatiske kontakt med den unge, på netop det niveau af nærhed den unge aktuelt kan magte.

Ved at reagere i overensstemmelse med den følelsesmæssige tilstand den unge befinder sig i, ”fortæller” kontaktpersonen hvordan den unge har det lige nu.

​

Det ved relations og kontaktsvigtede børn ikke, da børn lærer det bl.a. gennem moderens affektive afstemning.

​

Organisationen

Herudover er organisationen af betydning:

Dvs. at man arbejder ud fra en psykodynamisk organisationstænkning.Det betyder, at man er opmærksom på de parallelprocesser, der opstår i organisationen, f.eks. splittingprocesser, uoverskuelighed og følelsestræthed.

At man kommunikerer bevidst omkring disse.

Og at man medtænker dette i organisationens struktur.

​

Miljøterapi er en pædagogisk og socialpsykologisk behandlingsmetode, der baserer sig på det enkelte barns problemstillinger. Behandlingen tilrettelægges med fokus på udvikling, hvor der lægges vægt på relationen mellem barnet, barnet og omgivelserne, samt barnet og personalet.

Psykoterapi er en psykologisk behandlingsmetode, hvor der arbejdes med barnet eller den unges udviklings-følelses og tankemæssige aspekter af en problemstilling.

Frit efter: L. Kronsted og C. Petersen-Bønding 2007.