Døgntelefon: 62 62 18 00

✓ Hvert barn har eget værelse og toilet​

✓ Mulighed for at få folkeskolens afgangseksamen

Miljøterapeutisk botilbud i Faaborg

Holbrogaard er et miljøterapeutisk behandlingssted for psykisk sårbare unge mellem 12-18 år, ofte med begyndende personlighedsforstyrrelser og psykiatriske problemstillinger. Det er muligt at fortsætte på Holbrogaard efter det 18'ende år i efterværn/udslusning. Vi ligger på Fyn kun 200 meter fra det sydfynske øhav lidt øst for Fåborg med udsigt udover vandet. Rammerne er en firlænget gård, hvor hver ung har eget værelse med tilhørende bad og toilet. Hovedbygningen rummer køkken, opholdsstuer, spisestue og administration.

Professionelt og rart bosted til unge

​Holbrogaard har sin egen interne skole, med plads til 10 unge. Undervisningen tilrettelægges efter hver enkelt elevs behov og der er mulighed for at tage folkeskolens afgangsprøve.

De unge på Holbrogaard er normalbegavede indadvendte unge med psykiske og/eller psykiatriske problemstillinger. Holbrogaard tilbyder et miljøterapeutisk behandlingsforløb med tilhørende skolegang i et trygt, udviklende og omsorgsfuldt struktureret miljø.

Hverdagen danner rammen om alt behandlingsarbejdet og alle aktiviteter på Holbrogaard. Både behandlingsarbejdet og aktiviteterne tilrettelægges på en sådan måde, at barnet eller den unge både føler sig støttet og udfordret på samme tid. Vi tror på, at der skal tryghed til at turde tage nye skridt og at de nye skridt er med til at udvikle hele den unges personlighed i retning af at kunne mestre sit liv bedre

​​​​Læs mere om hvordan vi kan hjælpe

Værdier og visioner

  • ​​Vi er åbne, nysgerrige og tilgængelige for de unge og i forhold til alt nyt, der kan bidrage til de unge og stedets udvikling.
  • Vi ser de unge både med deres syge og deres sunde del og tror på at deres ressourcer kan give dem et værdigt liv.
  • Vi lytter til de unge, går i dialog og giver dem mulighed for en realistisk og indre styret tilgang til deres handlinger.
  • ​​Vi er rummelige, nærværende og skaber plads til hjælpsomhed.
  • ​​Vi værdsætter forskelligheden, ærligheden overfor og accepten af hinanden.
  • ​Vi skaber i samværet med de unge et miljø, der giver trygge forandrings- og modningsmuligheder for dem.
  • ​Vi medinddrager forældre og pårørende, for at understøtte legaliteten i den unges ophold på Holbrogaard.
  • Vi udvikler og dygtiggør os fagligt og menneskeligt – det er en fortløbende udvikling nu og fremover.
  • ​Vi ønsker at videregive de behandlingsmæssige erfaringer vi får sammen med de unge gennem temadage og undervisning.
  • ​​Vi har en vision om at udvide vores fysiske rammer, så der kan bo yderligere 2-4 unge på Holbrogaar.​​

Vi arbejder med 3 parametre i vores behandlingsplaner

Vores behandlingsmæssige tilgang til de unge, tager udgangspunkt i den medfølgende handleplan fra anbringende kommune. 

Med afsæt i denne handleplan udarbejder vi, efter en kortere observationsperiode, en behandlingsplan med overordnede mål og delmål.

Pædagogiske​

Den pædagogiske tilgang, hvor vi tager udgangspunkt i en meget struktureret miljøterapeutisk tankegang, ud fra den enkeltes unges problemfelt og funktionsniveau. 

Vi arbejder meget med udgangspunkt i indre styring. Dagligdagen har sin faste rytme. 

Vi har meget fokus på strukturen i dagligdagen,og relationen til den unge. 

Når livet bliver uoverskueligt og overvældende for den unge, tænker vi det er vigtigt, at der er noget som er som det plejer at være, fx. at måltiderne er på faste tidspunkter, skolen starter altid samme tid.

Terapeutiske

Den terapeutiske tilgang, hvor vi arbejder ud fra en psykodynamisk miljøterapeutisk tankegang. Gennem ugentlige individuelle terapeutiske samtaler, arbejder vi med den unges selvindsigt, selverkendelse og ofte grundlæggende manglende lyst til livet. 

Vi prøver at arbejde gennem symptomerne, ned til de dybere liggende egentlige årsager, for gennem erkendelse af disse, at skabe nyt rum for vækst og udvikling i en positiv retning. 

Vi tilbyder ligeledes, såvel pædagogiske som terapeutiske, samtaler med mor og far eller hele familien samlet. Det er vigtigt at den unge mærker, at far og mor anerkender og støtter vores samlede behandlingsindsats.

Undervisningsmæssige

Den undervisningsmæssige tilgang, hvor vi i vores interne skole med plads til max. 12 elever, udarbejder individuelle årsplaner og elevplaner. 

Undervisningen indgår som en naturlig del af vores miljøterapeutiske behandlingsarbejde, samtidig med at skolen fastholder de rent skolefaglige mål. 

Vi opfylder naturligvis folkeskolens gældende krav om tilbud til fag og timetal på forskellige klassetrin.

Billeder fra dagligdagen​

Se forskellige billeder fra vores hverdag.

Ønsker du at høre mere?

Vil du høre mere om hverdagen på Holbrogaard, skal du ikke tøve med at kontakte os. Vi besvarer henvendelser inden for 24 timer.

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Kompetent og fagudannet personale

Vi er et personale på ca. 17 veluddannede engagerede medarbejdere med socialfaglige grunduddannelser. Socialpædagoger- og assistenter, lærere, social- og sundhedsassistenter, psykoterapeuter, ergoterapeuter m.m.

Efter afsluttet behandlingsforløb, tilbyder vi udslusning i efterværn til egen bolig eller hjemgivelse til familien, bosted eller efterskole. Udslusningsforløb og evt. efterværn sker i samarbejdet med den unges kommune.

Det helt overordnede mål er, at den unge bliver så selvstændig, at den unge er klar til at klare sig selv i livet fagligt, socialt og personligt.

Den Selvejende Institution
​Behandlingsstedet Holbrogaard

CVR: 30016998

Smiley ordning

Her finder du os

Nabgyden 10, 5600 Faaborg

Klik her for rutevejledning

Følg os på Facebook

Kontakt os

Døgntelefon: 62 62 18 00

E-mail: holbrogaard@holbrogaard.dk

Sikkermail via Virk.dk : 30016998

eller SIKKERMAIL