Coronainfo til forældre

Kære forældre til unge på Holbrogaard.

opdateret 24/3-20

 

Danmark og den øvrige verden står stadig i en helt særlig situation – vi er fortsat ramt af Coronavirus og som I sikkert ved, har vores statsminister Mette Frederiksen nu lukket Danmark ned, for nuværende frem til og med 13 april.

 

Holbrogaard er en privat organisation som arbejder med særligt udsatte og sårbare unge, og er derfor undtaget fra lukning af institutionen.

Vi støtter fuldt op om regeringens anbefalinger, og gør alt hvad vi kan for at håndtere denne situation så fornuftigt som muligt.

 

Skolegangen vil fortsat være reduceret til 2 timer om dagen fra kl. 10-12.

 

Samværsaftalerne med jeres barn vil, i videst muligt omfang, blive afviklet planmæssigt, dog med følgende skærpelser:

 

  • Tidligere aftale om hjemtransport ændres fra og med i dag. De unge kan igen, i videst muligt omfang, benytte offentlig transport dog med pladsbestilling. Al transport af unge, til og fra weekendophold, skal i den kommende periode aftales individuelt med den unges kontaktpædagog eller Carsten.

 

  • Ved aftale om hjemmesamvær i kommende weekender opfordrer vi stadig kraftigt til, at jeres barn ikke deltager i arrangementer eller familiesammenkomster på over 5 personer, dette for at undgå smittespredning.

 

  • Kun Holbrogaards unge og personale, samt allernærmeste samarbejdspartnere, vil for nuværende have adgang til Holbrogaard, dvs. i den periode at Danmark er lukket ned af sundhedsmyndighed og regering.

I bedes derfor fortsat forblive på parkeringspladsen ved afhentning og bringning af

jeres barn ifm. hjemmesamvær.

Giv telefonisk besked når i ankommer til parkeringspladsen, så tager personalet imod.

 

 

I opfordres samtidig til at følge sundhedsmyndighedernes retningslinjer som er:

 

Ny Coronavirus spreder sig typisk på steder med mange mennesker bl.a. via håndtryk og små dråber fra hoste og nys. Beskyt dig selv og andre med disse gode råd:

 

  • Vask dine hænder tit eller brug håndsprit.

 

  • Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder.

 

  • Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt.

 

  • Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen.

 

  • Hvis du er ældre eller kronisk syg – hold afstand og bed andre tage hensyn.

 

  • Forsamlinger over 10 personer er forbudt, både ude og inde.

 

 

Venlig hilsen

Holbrogaards personale.