facebook

holbrogaard

Skole & STU

Folkeskole på Holbrogaard

Holbrogaards interne skole er en lille skole med plads til 12 elever, hvor 2 pladser er til eksterne elever. Det er muligt, at tage en fuld Folkeskolens Afgangsprøve i alle fag. Vi følger retningslinierne udstedt af undervisningsministeriet og har pensum på lige fod med andre folkeskoler og privatskoler. Fysik bliver afholdt på Øhavsskolen i Fåborg, hvor de stiller fysiklokale til råde. Eksamener bliver ligeledes afholdt på Øhavsskolen, hvor vores elever pensummæssigt er tilknyttet en 9.klasse.

Vi har 2 spor på Holbrogaard. En eksamensgruppe og en ikke-eksamensgruppe, og alt efter niveau og hvorvidt de skal til eksamen, bliver de unge inddelt.

Vi tager udgangspunkt i, hvor den unge er, og det er ofte ikke nok, at bruge undervisningsdifferentiering. Vi skal arbejde i stadiet før den formelle skolegang, så vi tænker læring og ikke skole. Vi har for nyligt arbejdet med en ny skolebeskrivelse, og en ny måde, at inddele og definere vores elever på, da den nærmeste udviklingszone for de fleste lå et andet sted end ved det skolefaglige eller kunne nås med læringsstile.

Baggrund og tænkning

1.1 eleverne

Behandlingsstedet Holbrogaard har over de sidste år skiftet målgruppe til børn og unge med massive psykologiske eller psykosociale problemer. Mange kommer med en diagnose eller får stillet en undervejs i forløbet.

Det har betydet store udfordringer for Holbrogaards interne skole.

Flertallet af eleverne er kendetegnet ved at være utrygge ved skolens formelle rammer. Så utrygge, at det er svært både at komme og blive i skolen. Før de kom på Holbrogaard har deres skolegang været svingende, ofte med mange skoleskift.

1.2 Læringstænkningen.

Læringstænkningen på Holbrogaard tager afsæt i Knud Illeris’s beskrivelse af læring.

Vi opfatter læring som en indre proces hos den enkelte. En proces, som kræver aktivitet og som i princippet går ud på at forbinde nye informationer og viden med eksisterende erfaringer og viden.

Denne proces involverer 3 dimensioner

en indholdsdimension i den enkelte

en drivkraftdimension i den enkelte

en samspilsdimension, den lærende i samspil med en voksen

Drivkraftdimensionen hos den enkelte har vi stor opmærksomhed på, da det er den, der skal levere energi og motivation til processen. Her har vi at gøre med forhold, som eleven bringer med i sin baggage og med forhold, som kan påvirkes gennem samspilsprocessen. .

Indholdsdimensionen beskriver vores opfattelse af den enkeltes proces med at lære. Dvs arbejdet med at forbinde det nye stof med eksisterende erfaring og viden.

Vi taler om 3 typer af processer, igen med henvisning til Illeris:

Mekanisk læring vil sige at eleven bare forsøger at huske det nye, uden at have en egentlig ide om betydning og brug af det lærte.

Assimilativ læring er i Piagets forstand en proces, hvor nyt forbindes med eksisterende.

Akkomodativ læring beskriver processen, hvor nyt stof ikke giver mening i forhold til eksisterende viden og erfaring. Her vil det nye betyde en udfordring og en forstyrrelse af den eksisterende viden og evt. medføre, at den eksisterende viden må omlæres.

Desuden er vi i indholdsdimensionen optaget af hvilke læringsstrategier, eleven har udviklet og hvilke intelligenser, der er fremherskende hos eleven.

Samspilsdimensionen er et begreb for, hvordan rammer og lærer spiller sammen med de to dimensioner i eleven. Det handler om mange forhold: de fysiske rammer, lærerens opmærksomhed, tilrettelæggelse af læringssituationer, kontaktform, indsigt i den enkelte elevs forudsætninger både hvad angår eksisterende viden, læringsstrategier, intelligenser, hvad giver mening.

fasemodellen

Vore elever er ramt i alle de tre ovennævnte dimensioner, og vores læringsrammer tager afsæt her.

Vores udgangspunkt er at finde eleverne, der hvor de er og tilbyde dem rammer, der iver mulighed for udvikling herfra, både i forhold til drivkraft og indhold/ det faglige.

For at kunne beskrive og evaluere den enkelte elevs udvikling, og for løbende at kunne rette vore rammer til, arbejder vi ud fra en trefaset model. En model der giver os mulighed for at møde den enkelte, der hvor han eller hun er i sin læringsmæssige udvikling. Og hermed hele tiden være i den nærmeste udviklingszone.

fase 1:

Drivkraftdimensionen

Drivkraftdimensionen er i fokus i denne fase. Det er valgt ud fra viden om og erfaringer med, at eleven i sidste ende må udvikle en drivkraft for at kunne lære genuint. Elever, der starter i denne fase er kndetegnet ved

springende opmærksomhed og impulsstyring,

utrygge ved formelle rammer

lav frustrationstærskel og følelsesoversvømmelse,

kontaktsvaghed,

lavt selvværd og selvtillid,

angst eller kollaps

Alle ting der hænger sammen med de psykiske vanskeligheder, der er årsagen til, at de er på Holbrogaard.

I indholdsdimensionen

er eleverne i denne fase kendetegnet ved:

Usammenhægende og ikke aldersvarende faglig viden.

Ingen tydelige læringsstrategier

Ofte en mekanisk tilgang til nyt stof, så længe det præsenteres i formelle rammer

Nyt stof fremtræder ikke-meningsfuldt, dvs det kan ikke ses i lyset af eksisterende viden og erfaring.

Da eleverne ofte ikke har et tydeligt fremtidsperspektiv, fremtræder ny viden heller ikke meningsfuldt i forhold til en nødvendighed.

Samspilsdimensionen

Vore elever kommer med en baggrund, der gør, at samvær og kontakt ofte er problematisk for dem. Tillid til voksne, herunder tillid til lærere, er ikke noget de har med i baggagen. At lære kræver at man stoler på den, der lærer en. Og kræver, at man har selvfølelse nok til at holde ud, at der noget, man ikke kan.

Elever i denne fase er præget af en opfattelse af, at lærere ikke er nogen man samarbejder med, men nogen, der peger på fejl og utilstrækkelighed.

Lærerne, der arbejder med elever i denne fase må tåle, at eleverne er præget af angst, kollaps og dissociering. Og at selvom de udtrykker lyst til at indgå i undervisning, vil de ofte ikke magte det, når det kommer til stykket.

2.2 Rammerne

Samspil retter sig mod drivkraftdimensionen, med indholdsdimensionen som en underliggende styring.

Rammerne for denne fase er tilrettelagt med henblik på at kunne holde en sammenhæng i udviklingen, selvom der er perioder, hvor eleven ikke magter eller på andre måder undviger. Dvs selvom der er perioder, hvor man ikke ser eleven.

Der arbejdes primært en til en.

Der tages afsæt i den enkeltes engagement og nysgerrighed.

Rammerne forholder sig til springende opmærksomhed ved at følge eleven ud og ind i de skiftende fokusområder. Læreren er optaget af ”windows of opportunity”. De åbninger for læring, der opstår i samspillet.

Læreren gør tydeligt opmærksom på, når noget er lært, på succeser og på ressourcer.

Lærerens opgave er i denne fase at kreere samværssituationer, hvor disse vinduer har en reel mulighed for at opstå. Det indebærer ofte en fortyndet kontakt, uformelle rammer.

I denne tilrettelæggelse har læreren hele tiden en opmærksomhed på fagligheden og det faglige mål.

Læringen vil blive tilrettelagt i længere forløb, f.eks. en uge med fokus på et fag, og pædagoger vil blive inddraget.

Læreren arbejder nysgerrigt sammen med eleven om at forstå og beskrive læringsstile og læringsstrategier.

2.3 Mål for fase 1

Målet er i denne fase at øge drivkraften. Der vil også være faglige mål, men de er underordnet drivkraftmålene.

At eleven

Kan arbejde fokuseret over længere perioder

Har en højere frustrationstærskel

Udvikler tiltro til at det kan lykkes

Får tillid til voksne som samarbejdspartnere i læringsprocessen.

Begynder at udvikle hensigtsmæssige læringsstrategier

Dvs sigeat elevens strategi har flyttet sig fra mekanisk til opdagelse af assimilativ strategi

Bliver opmærksom på egne intelligensformer og læringsstile.

At institutionen får afklaret og beskrevet

Fremherskende intelligenser

Interesser og engagement

Læringsstil og læringsstrategier

Nærmeste udviklingszone i det rent faglige.

2.4 Fase 2

Afsættet, at finde dem, der hvor de er, er beskrevet i målene ovenfor.

Rammerne

Der introduceres tydelige læringsmål

Mere fagrettede ud af huset

Der inddrages andre elever, så de ind imellem lærer i små grupper på 2-3 elever

Fokus på assimilativ læring, dvs sammenhænge: hvad har du af erfaringer og viden om dette, hvordan mon det hænger sammen med det nye

Mere formelle læringsrammer i form af ”værksteder”, både som egentlige værksteder og som fagorienterede værksteder: staveværksted, matematikværksted.

Egentlige opgaver introduceres, især via Ipad, PC og lignende medier

Stadig fokus på frustration og guidning i at tåle den

Stadig fokus på læringsstrategier: hvordan gribes denne udfordring an.

Generelt fokus på at lære at lære

Generelt vil fokus være på at gå fra en konkret tænkning til en mere abstrakt tænkning.

Man arbejder med at gå fra elevens afsæt i og optagethed af sig selv, egne behov til en mere generaliseret viden.

2.5 Mål for fase 2

Eleven er i gang med en proces fra konkret til abstrakt tænkning, og kan arbejde i retning mod mere generaliseret viden

Kan i perioder arbejde selvstændigt og fungere i små grupper

Kan sige til, når der er noget, eleven ikke forstår

Har indsigt i egne intelligens og hvilken læringsstrategi, der fungerer for vedkommende

Kan tåle en vis portion frustration ifb med læringsarbejdet

Generelt er klar til at indgå i formelle læringsrammer, med skema, fag, klasse

2.6 Fase 3

Afsættet er beskrevet som mål i fase 2

Rammerne er formelle skolerammer, med inddragelse af værkstedsundervisning, inddragelse af kroppen, fokus på stil og strategi osv.

Den 3 årige Ungdomsuddannelse – STU

Holbrogaard tilbyder STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse) til de unge, der er færdige med deres folkeskole, men ikke er i stand til, at følge andet undervisningstilbud. Nedenfor er de overordnede rammer for vores STU beskrevet, og det specifikke forløb bliver beskrevet ud fra den unge ved indmeldingen.

Primær målgruppe Holbrogaard tilbyder STU (Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse) til unge under 20 år, med personlighedsforstyrrelser og/eller begyndende psykiatriske lidelser, der er omfattet af Holbrogaards målgruppe. Målgruppen er beskrevet her. Eleverne er unge, der ikke kan profitere af anden ungdomsuddannelse, heller ikke med særlig støtte, og som tidligere har været gennem 9 eller 10 års skolegang uden nødvendigvis at afslutte med afgangsprøve. Vi har mulighed for at indskrive STU elever, der bor hjemme, men som er omfattet af Holbrogaards målgruppe, hvis der er ledige pladser i skolen.
Ydelsernes lovgrundlag Formål Lov om Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Kan læses her. Formålet med ungdomsuddannelsen er, at den unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer, til så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt, i forhold til fritid, videre uddannelse og beskæftigelse.
Rammer Både undervisningen og praktikken i STUen kan foregå på Holbrogaard. Vi søger dog i videst mulig omfang, set i relation til de unges sociale og faglige kompetencer, at lægge så stor en del af forløbet som muligt udenfor Holbrogaards fysiske rammer, eksempelvis VUC Fåborg/Svendborg, Produktionsskole Fåborg/Svendborg, praktikpladser indenfor nær geografisk område etc.
Behandling STUen følger den overordnede behandlingstilgang, den psykodynamiske miljøterapi, som omfatter alle behandlingstiltag på Holbrogaard. STUen omfatter egenterapi som et led i den personlige udvikling. Struktur og forudsigelighed er vigtige elementer i Holbrogaards STU forløb, altid med

individuelle aftaler for den enkelte elev. Det er vigtigt, at rammerne er mindst muligt angstprovokerende. Således kan vi periodevis have voksne fra vores STU med ude på eksterne uddannelses- og praktiksteder.
Indhold og omfang På uddannelsen undervises i personlige, sociale og faglige kompetencer. Eleverne uddannes til aktiv og selvstændigt voksenliv. Uddannelsen indeholder 4 temaer, som er lovbestemte: Almene fag, Fritid, Arbejde og Botræning. Der udfærdiges altid individuelle uddannelsesplaner og tilrettes individuelle undervisningsplaner. Mål og delmål tilpasses i samarbejde med den unge, skolen, UU vejlederen, forældrene og sagsbehandleren alt efter den unges egne mål, udviklingsmuligheder og kompetencer. Disse planer evalueres løbende. STUen kan evt. indeholde fsa eller fs10 eksamensfag med tilhørende eksamen.
Undervisningstimetal Holbrogaards STU følger lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Timetalsnormen er 840 timer årligt, og vægten mellem det faglige, social og personlige vil være en individuel vurdering. Uddannelsen er sædvanligvis 3 årig, men kan til enhver tid afsluttes, hvis den unge bliver klar til en anden uddannelse.
Hvem skal udføre opgaverne Det veluddannede lærerteam på Holbrogaards interne skole står for at koordinere STU forløbet. I det omfang det er fagligt og personligt hensigtsmæssigt, vil de unges søges inkluderet i omkringliggende tilbud i såvel det teoretiske som det praktiske forløb. Visitationen og løbende samarbejde sker med de ungdomsuddannelsescentre, den enkelte unge er tilknyttet. Den unge kan enten være tilknyttet ungdomsuddannelsescenter Sydfyn eller anbringendes kommunes ungdomsuddannelsescenter.
Budget Da hvert STU-forløb tilrettes individuelt, vil priserne kunne variere afhængig af tilkøb af praktikforløb og undervisning udenfor Holbrogaards interne skole.